P-piller er et af de mest effektive svangerskabsforebyggende midler, der findes. Det vil sige, at p-piller kan bruges af de mange par i verden, der ønsker et aktivt og tilfredsstillende seksualliv, men ikke har noget ønske om graviditet. P-piller er et af de mest anvendte præventionsmidler i Danmark. Mellem 25 og 30 procent af kvinder i den fødedygtige alder anvender denne form for prævention.

GLEMT p-pille:

Hvor lang tid er det siden, at du skulle have taget din p-pille?
Mindre end 12 timer?
Du kan tage det roligt. Tag den glemte p-pille med det samme, og den næste til sædvanlig tid, så er du stadig beskyttet mod graviditet.
Mere end 12 timer siden?
Tag p-pillen straks, også selv om det eventuelt betyder, at du skal tage 2 p-piller på samme dag.
Er der gået et døgn?
Så skal du tage 2 p-piller på én gang. Når der er gået mere end 12 timer, kan du ikke regne med, at p-pillerne beskytter mod graviditet. Du bør derfor bruge anden beskyttelse i de næste 7 dage samtidig med, at du tager p-pillerne som sædvanligt.
Hvis der er 7 eller flere p-piller tilbage i pakningen?
Når du er færdig med denne pakning, holder du pause på 7 dage, som du plejer, og starter på en ny pakning den 8. dag.
Er der færre end 7 p-piller tilbage i pakningen?
Når du er færdig med denne pakning, fortsætter du straks næste dag med en ny pakning. Du skal ikke holde 7 dages pause, som du plejer.

Risikoen for at blive gravid stiger, hvis du
Tager den første p-pille for sent

Har glemt at tage p-piller i pakningens første uge og du har haft samleje i ugen inden

Glemmer at tage 2 eller flere p-piller

Venter mere end 12 timer, fra du skulle have taget p-pillen, med at tage den

Kaster op inden for 3-4 timer, efter at du har taget din p-pille.
tvivl?
Er du i tvivl om, hvordan du skal tage dine p-piller, så læs den vedlagte indlægsseddel i pakningen eller spørg lægen eller på apoteket.

Fortrydelsespiller
Fortrydelsespiller kan gives indtil 72 timer efter et samleje, hvor beskyttelsen har svigtet. Er din menstruation udeblevet på trods af, at du har taget p-piller, bør du kontakte din læge eller tage en graviditetstest for at tjekke, at du ikke er blevet gravid.