Alle kvinder i alderen 50-69 år med bopæl i Region Syddanmark vil hvert andet år få tilbud om mammografiscreening.
Du vil i løbet af de næste to år få tilsendt en invitation med informationer om, hvor og hvornår du skal møde op.
Du skal altså ikke selv henvende dig for at blive indkaldt til undersøgelse.
Mærker du forandringer i brysterne, bør du altid gå til egen læge.
Så kan I sammen finde ud af, om det er relevant med en mammografiundersøgelse med det samme, før du bliver indkaldt til screeningen.
Det er frivilligt, om du ønsker at modtage tilbuddet om mammografiscreening, og du kan altid melde fra igen.